Eventyr

Marts 2024: Den Yderste Grænse gin

Destillers Choice - Den Yderste Grænse gin - Nordisk Brænderi

Siden tidernes morgen er store eventyrere og opdagelsesrejsende draget ud på langfart til den yderste grænse, drevet af udlængsel og ønsket om opdagelse af nyt land, en ubændig nysgerrighed efter fremmede kulturer og jagten på ny viden. Det være sig oprindelige folks migrationer såvel som historiske og moderne tiders ekspeditioner.

I eventyreren og tidligere formand for Eventyrernes Klub, Bjørn Harvigs, podcast-serie »Den Yderste Grænse«, der er blevet til i et tæt samarbejde med Nationalmuseet og Radio 24-7, tager han lytteren med på de vildeste fortællinger om rejsendes oplevelser ved den yderste grænse. De fængslende beretninger bringer dig ind i en eventyrlig verden fra troperne til Arktis.

Når den rejsende oplever nye områder og kulturer ved den yderste grænse, opdager pågældende samtidig nye dufte og smage, der cementerer eventyret i et unikt og magisk sanseunivers. Og det er her Den Yderste Grænse Gin har sin plads – en gin, som på Bjørns initiativ er blevet udviklet sammen med Nordisk Brænderi.

Den Yderste Grænse Gin er en London Dry Gin, hvor botanicals fra troperne, Mellemøsten og Skandinavien sætter sit aftryk på duft og smag i samspil med enebær fra Balkan og urter fra Arktis. Det er en aromatisk og fyldig gin, hvor du bliver taget med til en verden af eventyr og botanicals fra netop de områder, hvortil rejsende er draget ud og har mødt den yderste grænse.

Med udgangspunkt i Den Yderste Grænse Gin, har jeg som destillatør designet en Distiller’s Choice Yderste Grænse Gin, hvor jeg med samme potpourri af botanicals har ændret lidt på opskriften, så du hermed får din helt unikke klangin leveret i et univers af eventyr.

Ginnen har en krydret, citruspræget og afrundet smag med tydelige enebær, der sammen med eksotiske botanicals fra syd til nord giver dig en fyldig og intens smagsoplevelse. 

Distiller’s Choice Yderste Grænse Gin fungerer fantastisk som gin-tonic i et 1+3 blandingsforhold. Normalt blander jeg gin-tonic i 1+2, men i Distiller’s Choice er der så meget smag, som understøttes af en højere alkoholstyrke, at du sagtens kan give den lidt ekstra tonic.

SKÅL, og rigtig god fornøjelse.

Anders Bilgram

Destillatør

Reading next

Ptarmigan Spirit - Nordisk Klan