Bag om etiketterne​

​Katrine Vraa Bilgram

​"Jeg har udsmykket etiketterne med billeder, hvor mine idéer og tanker om frugter og bær bliver ført ned på et lærred."

​Som datter af huset har Katrine været med gennem hele den spændende forløb omkring Nordisk Brænderi. Katrine har altid arbejdet kreativt og haft stor interesse for dette. Tidligt begyndte hun særligt at tegne og kort tid efter også at male.

Inspirationen kommer fra naturen og overleveringer og fabler fra hendes far.

Siden Katrine var lille har hun fået fortalt en masse spændende fortællinger og "røverhistorier" af hendes far fra de rejser, han har været på. Billeder og forestillinger fra disse rejser har været en stor inspirationskilde til malerierne - særligt i form af forskellige farver.

Ydermere får Katrine en del idéer fra naturen, som hun dagligt har været omgivet af hos sine forældre på Hødal.

Samme eventyrlyst som faren

​Katrine har samme eventyrlyst som hendes far, og hun er meget nysgerrig og interesseret i det ukendte. Katrine har samme lyst til at opleve nye kulturer og opleve verden. "Særligt omverdenen har optaget mig meget, og jeg har efterhånden rejst en del spændende steder med min familie, hvor bl.a. Landmannalaugers farverige natur har optaget mig."

​Som 15-årig deltog hun på polarekspeditionen Polar Passage 2000 sammen med hendes far, lillebror og de resterende ekspeditions-deltagere. De sejlede i en speedbåd - en POCA 600 fra Slette-strand i Nordjylland og de 2.800 km til Kirkenes i Nordnorge.

Ekspeditionslivet optog hurtigt Katrine, og siden da har hun higet efter at komme ud og opleve mere af den slags. "Jeg sad primært udenfor på benzindunkene for at opleve den uvante måde at se landet på og bare nyde det og være tilstede."

Betina Marker

Betina Marker finder meget inspiration på stranden, hvor de brændte og blålige farver hentes i interessen for skaller, sten og havet. Her findes det smukkeste farvespil og Betina siger...

"En tur på stranden en varm sommeraften

er en rejse ind i naturens sjæl…"

abstrakt kunst

​​Hun beskæftiger sig med abstrakte malerier, og i flere af billederne findes bl.a. mønstre og tekster, som kan tolkes på mange måder.

Malerierne males i acryl maling, der kombineres med en lang række forskellige teknikker og materialer. Lag på lag bygges billedet op, således at dybden og det rigtige udtryk bliver skabt.

- Det er vigtigt, at hvert billede har sit helt eget udtryk, harmoni og liv!

Opdag skjulte motiver

Der er ingen begrænsninger, og det er kun fantasien, som sætter grænsen for, hvilke materialer der bruges, ligesom det er fantasien, der finder motivet i billedet.

Betina (1972) er født og opvokset i Hedensted, men nu flyttet til Bredballe, hvor mange timer bruges i eget atelier.

Information vedr. billeder på tlf. 20 97 52 25

Betina og POCA bådene

​Ud over at arbejde som kunstner er Betina datter af firmaet POCA Glasfiber ApS, som har sponsoreret de POCA joller, som Anders har brugt til sine polarekspeditioner.

I perioden 1993-95 var det en POCA 500, og i perioden 1999-08 var det den noget større POCA 600 - se også www.poca.dk, hvor man via billedgallerier, avisudklip mm, får den spændende historie om POCA og deres produkter.

POCA er i gang med et generationsskifte, hvor det er Betina, der sammen med sin mand Erik skal drive familiefirmaet videre i stifteren, racerbådssejleren og Betinas far P.E. Petersens ånd.

Betina har naturligvis sejlet fra hun var spæd, og hun er virtuos bag speedbådsrattet. Hun nyder det frie liv på vandet og finder her de gode oplevelser og spændingen i dagligdagen.​

Hjortdalvej 227 - 9690 Fjerritslev - Tlf: +45 4119 8270 - info@nordiskbraenderi.dk - CVR: DK37520462

​